Omlægning af haven – hvad kan en anlægsgartner gøre for dig?


anlægsgartner

Havearbejde i sig selv kan være noget af en mundfuld, hvis du har mere end en lille, firkantet græsplæne og to bede at holde styr på. Går du og drømmer om en egentlig omlægning af haven, så du kan få den have du egentlig altid har forestillet dig, ja så bliver det først uoverskueligt. For der er meget planlægning og meget arbejde i at etablere en ny have. Heldigvis kan en anlægsgartner faktisk hjælpe dig med lige så meget, som du har brug for.  

Få formen på plads 

Uanset om du vil lægge haven om eller du faktisk først skal til at etablere en ny have ved nybyggeri, så skal formen på plads førend du kan komme i gang med at nusse i haven. Det kan meget vel være, at du faktisk gerne selv vil plante, så og passe blomsterne i din kommende have, men først skal bedene laves og alt det udenom skal på plads.  

En anlægsgartner kan hjælpe dig med at planlægge og lave det hele. Det inkluderer både græsplænen, som du enten kan få sået eller kickstartet med rullegræs, indkørslen, terrassen og andre gå- eller opholdsarealer, og selvfølgelig en hæk, et stakit eller et hegn omkring grunden, hvis du har behov for det. Det er især her du finder en kæmpe portion arbejde, som rigtig mange hellere ville være foruden. Heldigvis er det lige netop det, en anlægsgartner er allerbedst til.  

Få en ekstra hånd 

Er haven stor, eller har du selv problemer med at komme ud for at passe den, kan du også få hjælp til vedligehold af en anlægsgartner. En anlægsgartner vil kunne hjælpe dig med at slå græs, klippe hæk, beskære træer og buske og ellers holde haven pæn for dig. Det kan være nødvendigt i perioder, eller for at du kan få en god start med en have, der ellers ikke har fået alt for meget kærlighed.  

Måske det er nok med et enkelt besøg fra anlægsgartneren til lige at give dig et lille skub i den rigtige retning. Det kan også være, at du faktisk har brug for en fast havemand, der kommer med jævne mellemrum og sørger for, at haven ser ud som den skal. Sådan en fast haveservice er slet ikke så ualmindelig og pengene er godt givet ud, hvis du ønsker en smuk have med minimalt arbejde i.  

Hvad end behovet er 

Det eneste du skal gøre før du bestiller en anlægsgartner er at gøre op med dig selv, hvor meget du har brug for hjælp til. Vil du gerne selv passe blomster, så skal han selvfølgelig ikke gøre det. Er det ikke lige noget for dig, så kan det være at det bed slet ikke skal være dig. Et par flotte træer eller buske med blomster kan være akkurat lige så smukke, og dem kan anlægsgartneren altid trimme eller beskære for dig, hvis det bliver nødvendigt. Tag endelig en snak om, hvordan anlægsgartneren kan lave en have, der passer til dig, din tid og dine behov.  

Kalender

april 2024
M Ti O To F L S
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930